Acts 7
| Berean Standard Bible tier 2 | Danish New Testament 1907 tier 2 |
|---|---|
| BSB 1 Then the high priest asked Stephen, “Are these charges true?” | DA1907 1 Men Ypperstepræsten sagde: “Forholder dette sig således?” |
| BSB 2 And Stephen declared: “Brothers and fathers, listen to me! The God of glory appeared to our father Abraham while he was still in Mesopotamia, before he lived in Haran, | DA1907 2 Men han* sagde: “I Mænd, Brødre og Fædre, hører til! Herlighedens Gud viste sig for vor Fader Abraham, da han var i Mesopotamien, førend han tog Bolig i Karan. { [*Stefanus.] } |
| BSB 3 and told him, ‘Leave your country and your kindred and go to the land I will show you.’ | DA1907 3 Og han sagde til ham: “Gå ud af dit Land og fra din Slægt, og kom til det Land, som jeg vil vise dig.” |
| BSB 4 So Abraham left the land of the Chaldeans and settled in Haran. After his father died, God brought him out of that place and into this land where you are now living. | DA1907 4 Da gik han ud fra Kaldæernes Land og tog Bolig i Karan; og efter hans Faders Død lod Gud ham flytte derfra hen i dette Land, hvor I nu bo. |
| BSB 5 He gave him no inheritance here, not even a foot of ground. But God promised to give possession of the land to Abraham and his descendants, even though he did not yet have a child. | DA1907 5 Og han gav ham ikke Ejendom deri, end ikke en Fodsbred; dog forjættede han ham at give ham det til Eje og hans Sæd efter ham, endskønt han intet Barn havde. |
| BSB 6 God told him that his descendants would be foreigners in a strange land, and that they would be enslaved and mistreated four hundred years. | DA1907 6 Men Gud talte således: “Hans Sæd skal være Udlændinge i et fremmed Land, og man skal gøre dem til Trælle og handle ilde med dem i fire Hundrede År. |
| BSB 7 ‘But I will punish the nation that enslaves them,’ God said, ‘and afterward they will come forth and worship Me in this place.’ | DA1907 7 Og det Folk, for hvilket de skulle trælle, vil jeg dømme, sagde Gud; og derefter skulle de drage ud og tjene mig på dette Sted.” |
| BSB 8 Then God gave Abraham the covenant of circumcision, and Abraham became the father of Isaac and circumcised him on the eighth day. And Isaac became the father of Jacob, and Jacob of the twelve patriarchs. | DA1907 8 Og han gav ham Omskærelsens Pagt. Og så avlede han Isak og omskar ham den ottende Dag, og Isak avlede Jakob, og Jakob de tolv Patriarker. |
| BSB 9 Because the patriarchs were jealous of Joseph, they sold him as a slave into Egypt. But God was with him | DA1907 9 Og Patriarkerne bare Avind imod Josef og solgte ham til Ægypten; og Gud var med ham, |
| BSB 10 and rescued him from all his troubles. He granted Joseph favor and wisdom in the sight of Pharaoh king of Egypt, who appointed him ruler over Egypt and all his household. | DA1907 10 og han udfriede ham af alle hans Trængsler og gav ham Nåde og Visdom for Farao, Kongen i Ægypten, som satte ham til Øverste over Ægypten og over hele sit Hus. |
| BSB 11 Then famine and great suffering swept across Egypt and Canaan, and our fathers could not find food. | DA1907 11 Men der kom Hungersnød over hele Ægypten og Kana'an og en stor Trængsel, og vore Fædre fandt ikke Føde. |
| BSB 12 When Jacob heard that there was grain in Egypt, he sent our fathers on their first visit. | DA1907 12 Men da Jakob hørte, at der var Korn i Ægypten, sendte han vore Fædre ud første Gang. |
| BSB 13 On their second visit, Joseph revealed his identity to his brothers, and his family became known to Pharaoh. | DA1907 13 Og anden Gang blev Josef genkendt af sine Brødre, og Josefs Herkomst blev åbenbar for Farao. |
| BSB 14 Then Joseph sent for his father Jacob and all his relatives, seventy-five in all. | DA1907 14 Men Josef sendte Bud og lod sin Fader Jakob og al sin Slægt kalde til sig, fem og halvfjerdsindstyve Sjæle. |
| BSB 15 So Jacob went down to Egypt, where he and our fathers died. | DA1907 15 Og Jakob drog ned til Ægypten. Og han og vore Fædre døde, |
| BSB 16 Their bones were carried back to Shechem and placed in the tomb that Abraham had bought from the sons of Hamor at Shechem for a price he paid in silver. | DA1907 16 og de bleve flyttede til Sikem og lagte i den Grav, som Abraham havde købt for en Sum Penge af Hemors Sønner i Sikem. |
| BSB 17 As the time drew near for God to fulfill His promise to Abraham, our people in Egypt increased greatly in number. | DA1907 17 Som nu Tiden nærmede sig for den Forjættelse, Gud havde tilsagt Abraham, voksede Folket og formeredes i Ægypten, |
| BSB 18 Then another king, who knew nothing of Joseph, arose over Egypt. | DA1907 18 indtil der fremstod en anden Konge, som ikke kendte Josef. |
| BSB 19 He exploited our people and oppressed our fathers, forcing them to abandon their infants so they would die. | DA1907 19 Han viste Træskhed imod vor Slægt og handlede ilde med vore Fædre, så de måtte sætte deres små Børn ud, for at de ikke skulde holdes i Live. |
| BSB 20 At that time Moses was born, and he was beautiful in the sight of God. For three months he was nurtured in his father’s house. | DA1907 20 På den Tid blev Moses født, og han var dejlig for Gud; han blev opfostret i tre Måneder i sin Faders Hus. |
| BSB 21 When he was set outside, Pharaoh’s daughter took him and brought him up as her own son. | DA1907 21 Men da han var sat ud, tog Faraos Datter ham op og opfostrede ham til sin Søn. |
| BSB 22 So Moses was educated in all the wisdom of the Egyptians and was powerful in speech and action. | DA1907 22 Og Moses blev oplært i al Ægypternes Visdom; og han var mægtig i sine Ord og Gerninger. |
| BSB 23 When Moses was forty years old, he decided to visit his brothers, the children of Israel. | DA1907 23 Men da han blev fyrretyve År gammel, fik han i Sinde at besøge sine Brødre, Israels Børn. |
| BSB 24 And when he saw one of them being mistreated, Moses went to his defense and avenged him by striking down the Egyptian who was oppressing him. | DA1907 24 Og da han så en lide Uret, forsvarede han ham og hævnede den mishandlede, idet han slog Ægypteren ihjel. |
| BSB 25 He assumed his brothers would understand that God was using him to deliver them, but they did not. | DA1907 25 Men han mente, at hans Brødre forstode, at Gud gav dem Frelse ved hans Hånd; men de forstode det ikke. |
| BSB 26 The next day he came upon two Israelites who were fighting, and he tried to reconcile them, saying, ‘Men, you are brothers. Why are you mistreating each other?’ | DA1907 26 Og den næste Dag viste han sig iblandt dem under en Strid og vilde forlige dem til at holde Fred, sigende: “I Mænd! I ere Brødre, hvorfor gøre I hinanden Uret?” |
| BSB 27 But the man who was abusing his neighbor pushed Moses aside and said, ‘Who made you ruler and judge over us? | DA1907 27 Men den, som gjorde sin Næste Uret, stødte ham fra sig og sagde: “Hvem har sat dig til Hersker og Dommer over os? |
| BSB 28 Do you want to kill me as you killed the Egyptian yesterday?’ | DA1907 28 Vil du slå mig ihjel, ligesom du i Går slog Ægypteren ihjel?” |
| BSB 29 At this remark, Moses fled to the land of Midian, where he lived as a foreigner and had two sons. | DA1907 29 Da flygtede Moses for denne Tales Skyld og boede som fremmed i Midians Land, hvor han avlede to Sønner. |
| BSB 30 After forty years had passed, an angel appeared to Moses in the flames of a burning bush in the desert near Mount Sinai. | DA1907 30 Og efter fyrretyve Års Forløb viste en Engel sig for ham i Sinai Bjergs Ørken i en Tornebusk, der stod i lys Lue. |
| BSB 31 When Moses saw it, he marveled at the sight. As he approached to look more closely, the voice of the Lord came to him: | DA1907 31 Men da Moses så det, undrede han sig over Synet, og da han gik hen for at betragte det, lød Herrens Røst til ham: |
| BSB 32 ‘I am the God of your fathers, the God of Abraham, Isaac, and Jacob.’ Moses trembled with fear and did not dare to look. | DA1907 32 “Jeg er dine Fædres Gud, Abrahams og Isaks og Jakobs Gud.” Da bævede Moses og turde ikke se derhen. |
| BSB 33 Then the Lord said to him, ‘Take off your sandals, for the place where you are standing is holy ground. | DA1907 33 Men Herren sagde til ham: “Løs Skoene af dine Fødder; thi det Sted, som du står på, er hellig Jord. |
| BSB 34 I have indeed seen the oppression of My people in Egypt. I have heard their groaning and have come down to deliver them. Now come, I will send you back to Egypt.’ | DA1907 34 Jeg har grant set mit Folks Mishandling i Ægypten og hørt deres Suk, og jeg er stegen ned for at udfri dem; og nu kom, lad mig sende dig til Ægypten!” |
| BSB 35 This Moses, whom they had rejected with the words, ‘Who made you ruler and judge?’ is the one whom God sent to be their ruler and redeemer through the angel who appeared to him in the bush. | DA1907 35 Denne Moses, hvem de fornægtede, idet de sagde: “Hvem har sat dig til Hersker og Dommer,” ham har Gud sendt til at være både Hersker og Befrier ved den Engels Hånd, som viste sig for ham i Tornebusken. |
| BSB 36 He led them out and performed wonders and signs in the land of Egypt, at the Red Sea, and for forty years in the wilderness. | DA1907 36 Ham var det, som førte dem ud, idet han gjorde Undere og Tegn i Ægyptens Land og i det røde Hav og i Ørkenen i fyrretyve År. |
| BSB 37 This is the same Moses who told the Israelites, ‘God will raise up for you a prophet like me from among your brothers.’ | DA1907 37 Han er den Moses, som sagde til Israels Børn: “En Profet skal Gud oprejse eder af eders Brødre ligesom mig.” |
| BSB 38 He was in the assembly in the wilderness with the angel who spoke to him on Mount Sinai, and with our fathers. And he received living words to pass on to us. | DA1907 38 Han er den, som i Menigheden i Ørkenen færdedes med Engelen, der talte til ham på Sinai Bjerg, og med vore Fædre; den, som modtog levende Ord at give os; |
| BSB 39 But our fathers refused to obey him. Instead, they rejected him and in their hearts turned back to Egypt. | DA1907 39 hvem vore Fædre ikke vilde adlyde, men de stødte ham fra sig og vendte sig med deres Hjerter til Ægypten, idet de sagde til Aron: |
| BSB 40 They said to Aaron, ‘Make us gods who will go before us! As for this Moses who led us out of the land of Egypt, we do not know what has happened to him.’ | DA1907 40 “Gør os Guder, som kunne gå foran os; thi vi vide ikke, hvad der er sket med denne Moses, som førte os ud af Ægyptens Land.” |
| BSB 41 At that time they made a calf and offered a sacrifice to the idol, rejoicing in the works of their hands. | DA1907 41 Og de gjorde en Kalv i de Dage og bragte Offer til Gudebilledet og frydede sig ved deres Hænders Gerninger. |
| BSB 42 But God turned away from them and gave them over to the worship of the host of heaven, as it is written in the book of the prophets: ‘Did you bring Me sacrifices and offerings forty years in the wilderness, O house of Israel? | DA1907 42 Men Gud vendte sig fra dem og gav dem hen til at tjene Himmelens Hær, som der er skrevet i Profeternes Bog: “Have I vel, Israels Hus! bragt mig Slagtofre og andre Ofre i fyrretyve År i Ørkenen? |
| BSB 43 You have taken along the tabernacle of Molech and the star of your god Rephan, the idols you made to worship. Therefore I will send you into exile beyond Babylon.’ | DA1907 43 Og I bare Moloks Telt og Guden Remfans Stjerne, de Billeder, som I havde gjort for at tilbede dem; og jeg vil flytte eder bort hinsides Babylon.” |
| BSB 44 Our fathers had the tabernacle of the Testimony with them in the wilderness. It was constructed exactly as God had directed Moses, according to the pattern he had seen. | DA1907 44 Vore Fædre i Ørkenen havde Vidnesbyrdets Tabernakel, således som han, der talte til Moses, havde befalet at gøre det efter det Forbillede, som han havde set. |
| BSB 45 And our fathers who received it brought it in with Joshua when they dispossessed the nations God drove out before them. It remained until the time of David, | DA1907 45 Dette toge også vore Fædre i Arv og bragte det under Josva ind i Landet, som Hedningerne besade, hvilke Gud fordrev fra vore Fædres Åsyn indtil Davids Dage, |
| BSB 46 who found favor in the sight of God and asked to provide a dwelling place for the God of Jacob. | DA1907 46 som vandt Nåde for Gud og bad om at måtte finde en Bolig for Jakobs Gud. |
| BSB 47 But it was Solomon who built the house for Him. | DA1907 47 Men Salomon byggede ham et Hus. |
| BSB 48 However, the Most High does not dwell in houses made by human hands. As the prophet says: | DA1907 48 Dog, den Højeste bor ikke i Huse gjorte med Hænder, som Profeten siger: |
| BSB 49 ‘Heaven is My throne and the earth is My footstool. What kind of house will you build for Me, says the Lord, or where will My place of repose be? | DA1907 49 “Himmelen er min Trone, og Jorden mine Fødders Skammel, hvad Hus ville I bygge mig? siger Herren, eller hvilket er min Hviles Sted? |
| BSB 50 Has not My hand made all these things?’ | DA1907 50 Har ikke min Hånd gjort alt dette?” |
| BSB 51 You stiff-necked people with uncircumcised hearts and ears! You always resist the Holy Spirit, just as your fathers did. | DA1907 51 I hårde Halse og uomskårne på Hjerter og Øren! I stå altid den Helligånd imod; som eders Fædre, således også I. |
| BSB 52 Which of the prophets did your fathers fail to persecute? They even killed those who foretold the coming of the Righteous One. And now you are His betrayers and murderers— | DA1907 52 Hvem af Profeterne er der, som eders Fædre ikke have forfulgt? og de ihjelsloge dem, som forud forkyndte om den retfærdiges Komme, hvis Forrædere og Mordere I nu ere blevne, |
| BSB 53 you who received the law ordained by angels, yet have not kept it.” | DA1907 53 I, som modtoge Loven under Engles Besørgelse og have ikke holdt den!” |
| BSB 54 On hearing this, the members of the Sanhedrin were enraged, and they gnashed their teeth at him. | DA1907 54 Men da de hørte dette, skar det dem i deres Hjerter, og de bede Tænderne sammen imod ham. |
| BSB 55 But Stephen, full of the Holy Spirit, looked intently into heaven and saw the glory of God and Jesus standing at the right hand of God. | DA1907 55 Men som han var fuld af den Helligånd, stirrede han op imod Himmelen og så Guds Herlighed og Jesus stående ved Guds højre Hånd. |
| BSB 56 “Look,” he said, “I see heaven open and the Son of Man standing at the right hand of God.” | DA1907 56 Og han sagde: “Se, jeg ser Himlene åbnede og Menneskesønnen stående ved Guds højre Hånd.” |
| BSB 57 At this they covered their ears, cried out in a loud voice, and rushed together at him. | DA1907 57 Men de råbte med høj Røst og holdt for deres Øren og stormede endrægtigt ind på ham. |
| BSB 58 They dragged him out of the city and began to stone him. Meanwhile the witnesses laid their garments at the feet of a young man named Saul. | DA1907 58 Og de stødte ham ud uden for Staden og stenede ham. Og Vidnerne lagde deres Klæder af ved en ung Mands Fødder, som hed Saulus. |
| BSB 59 While they were stoning him, Stephen appealed, “Lord Jesus, receive my spirit.” | DA1907 59 Og de stenede Stefanus, som bad og sagde: “Herre Jesus, tag imod min Ånd!” |
| BSB 60 Falling on his knees, he cried out in a loud voice, “Lord, do not hold this sin against them.” And when he had said this, he fell asleep. | DA1907 60 Men han faldt på Knæ og råbte med høj Røst: “Herre, tilregn dem ikke denne Synd!” Og som han sagde dette, sov han hen. |
Questions about Acts 7? Ask — answers come only from the text, with every claim marked.