Acts 28
| Berean Standard Bible tier 2 | Danish New Testament 1907 tier 2 |
|---|---|
| BSB 1 Once we were safely ashore, we learned that the island was called Malta. | DA1907 1 Og da vi nu vare reddede, så fik vi at vide, at Øen hed Malta. |
| BSB 2 The islanders showed us extraordinary kindness. They kindled a fire and welcomed all of us because it was raining and cold. | DA1907 2 Og Barbarerne viste os en usædvanlig Menneskekærlighed; thi de tændte et Bål og toge sig af os alle for den frembrydende Regns og Kuldens Skyld. |
| BSB 3 Paul gathered a bundle of sticks, and as he laid them on the fire, a viper, driven out by the heat, fastened itself to his hand. | DA1907 3 Men da Paulus samlede en Bunke Ris og lagde på Bålet, krøb der en Øgle ud på Grund af Varmen og hængte sig fast ved hans Hånd. |
| BSB 4 When the islanders saw the creature hanging from his hand, they said to one another, “Surely this man is a murderer. Although he was saved from the sea, Justice has not allowed him to live.” | DA1907 4 Da nu Barbarerne så Dyret hænge ved hans Hånd, sagde de til hverandre: “Sikkert er denne Mand en Morder, hvem Gengældelsen ikke har tilstedt at leve, skønt han er reddet fra Havet.” |
| BSB 5 But Paul shook the creature off into the fire and suffered no ill effects. | DA1907 5 Men han rystede Dyret af i Ilden, og der skete ham intet ondt. |
| BSB 6 The islanders were expecting him to swell up or suddenly drop dead. But after waiting a long time and seeing nothing unusual happen to him, they changed their minds and said he was a god. | DA1907 6 Men de ventede, at han skulde hovne op eller pludseligt falde død om. Men da de havde ventet længe og så, at der ikke skete ham noget usædvanligt, kom de på andre Tanker og sagde, at han var en Gud. |
| BSB 7 Nearby stood an estate belonging to Publius, the chief official of the island. He welcomed us and entertained us hospitably for three days. | DA1907 7 Men i Omegnen af dette Sted havde Øens fornemste Mand, ved Navn Publius, nogle Landejendomme. Han tog imod os og lånte os venligt Herberge i tre Dage. |
| BSB 8 The father of Publius was sick in bed, suffering from fever and dysentery. Paul went in to see him, and after praying and placing his hands on him, he healed the man. | DA1907 8 Men det traf sig, at Publius's Fader lå syg af Feber og Blodgang. Til ham gik Paulus ind og bad og lagde Hænderne på ham og helbredte ham. |
| BSB 9 After this had happened, the rest of the sick on the island came and were cured as well. | DA1907 9 Da dette var sket, kom også de andre på Øen, som havde Sygdomme, til ham og bleve helbredte. |
| BSB 10 The islanders honored us in many ways and supplied our needs when we were ready to sail. | DA1907 10 De viste os også megen Ære, og da vi sejlede bort, bragte de om Bord i Skibet, hvad vi trængte til. |
| BSB 11 After three months we set sail in an Alexandrian ship that had wintered in the island. It had the Twin Brothers as a figurehead. | DA1907 11 Men efter tre Måneders Forløb sejlede vi da bort i et aleksandrinsk Skib, som havde haft Vinterleje ved Øen og førte Tvillingernes* Mærke. { [*to hedenske Halvguder, Kastor og Polluks, som især dyrkedes af søfarende.] } |
| BSB 12 Putting in at Syracuse, we stayed there three days. | DA1907 12 Og vi løb ind til Syrakus, hvor vi bleve tre Dage. |
| BSB 13 From there we weighed anchor and came to Rhegium. After one day, a south wind came up, and on the second day we arrived at Puteoli. | DA1907 13 Derfra sejlede vi videre og kom til Regium, og efter en Dags Forløb fik vi Søndenvind og kom den næste Dag til Puteoli. |
| BSB 14 There we found some brothers who invited us to spend the week with them. And so we came to Rome. | DA1907 14 Der fandt vi Brødre og bleve opfordrede til at blive hos dem i syv Dage. Og så droge vi til Rom. |
| BSB 15 The brothers there had heard about us and traveled as far as the Forum of Appius and the Three Taverns to meet us. When Paul saw them, he was encouraged and gave thanks to God. | DA1907 15 Og Brødrene derfra, som havde hørt om os, kom os i Møde til Appius's Forum og Tres-Tabernæ. Og da Paulus så dem, takkede han Gud og fattede Mod. |
| BSB 16 When we arrived in Rome, Paul was permitted to stay by himself, with a soldier to guard him. | DA1907 16 Men da vi kom til Rom, [overgav Høvedsmanden Fangerne til Høvdingen for Livvagten. Dog]* blev det tilstedt Paulus at bo for sig selv sammen med den Stridsmand, der bevogtede ham. { [*de indklamrede Ord mangle i de ældste Håndskrifter.] } |
| BSB 17 After three days, he called together the leaders of the Jews. When they had gathered, he said to them, “Brothers, although I have done nothing against our people or the customs of our fathers, I was taken prisoner in Jerusalem and handed over to the Romans. | DA1907 17 Men efter tre Dages Forløb skete det, at han sammenkaldt de fornemste iblandt Jøderne. Men da de vare forsamlede, sagde han til dem: “I Mænd, Brødre! uagtet jeg intet har gjort imod vort Folk eller de fædrene Skikke, er jeg fra Jerusalem overgiven som Fange i Romernes Hænder, |
| BSB 18 They examined me and wanted to release me, because there was no basis for a death sentence against me. | DA1907 18 og disse vilde efter at have forhørt mig løslade mig, efterdi der ikke var nogen Dødsskyld hos mig. |
| BSB 19 But when the Jews objected, I was compelled to appeal to Caesar, even though I have no charge to bring against my nation. | DA1907 19 Men da Jøderne gjorde Indsigelse, nødtes jeg til at skyde mig ind under Kejseren, dog ikke, som om jeg havde noget at anklage mit Folk for. |
| BSB 20 So for this reason I have called to see you and speak with you. It is because of the hope of Israel that I am bound with this chain.” | DA1907 20 Af denne Årsag har jeg altså ladet eder kalde hid for at se og tale med eder; thi for Israels Håbs Skyld er jeg sluttet i denne Lænke.” |
| BSB 21 The leaders replied, “We have not received any letters about you from Judea, nor have any of the brothers from there reported or even mentioned anything bad about you. | DA1907 21 Men de sagde til ham: “Hverken have vi fået Brev fra Judæa om dig, ikke heller er nogen af Brødrene kommen og har meddelt eller sagt noget ondt om dig. |
| BSB 22 But we consider your views worth hearing, because we know that people everywhere are speaking against this sect.” | DA1907 22 Men vi ønske at høre af dig, hvad du tænker; thi om dette Parti er det os bekendt, at det alle Vegne finder Modsigelse.” |
| BSB 23 So they set a day to meet with Paul, and many people came to the place he was staying. He expounded to them from morning to evening, testifying about the kingdom of God and persuading them about Jesus from the Law of Moses and the Prophets. | DA1907 23 Efter så at have aftalt en Dag med ham, kom de til ham i Herberget i større Tal, og for dem forklarede han og vidnede om Guds Rige og søgte at overbevise dem om Jesus, både ud af Mose Lov og af Profeterne, fra årle om Morgenen indtil Aften. |
| BSB 24 Some of them were convinced by what he said, but others refused to believe. | DA1907 24 Og nogle lode sig overbevise af det, som blev sagt, men andre troede ikke. |
| BSB 25 They disagreed among themselves and began to leave after Paul had made this final statement: “The Holy Spirit was right when He spoke to your fathers through Isaiah the prophet: | DA1907 25 Og under indbyrdes Uenighed gik de bort, da Paulus havde sagt dette ene Ord: “Rettelig har den Helligånd talt ved Profeten Esajas til eders Fædre og sagt: |
| BSB 26 ‘Go to this people and say, “You will be ever hearing but never understanding; you will be ever seeing but never perceiving.” | DA1907 26 “Gå hen til dette Folk og sig: I skulle høre med eders Øren og ikke forstå og se med eders Øjne og ikke se; |
| BSB 27 For this people’s heart has grown callous; they hardly hear with their ears, and they have closed their eyes. Otherwise they might see with their eyes, hear with their ears, understand with their hearts, and turn, and I would heal them.’ | DA1907 27 thi dette Folks Hjerte er blevet sløvet, og med Ørene høre de tungt, og deres Øjne have de tillukket, for at de ikke skulle se med Øjnene og høre med Ørene og forstå med Hjertet og omvende sig, så jeg kunde helbrede dem.” |
| BSB 28 Be advised, therefore, that God’s salvation has been sent to the Gentiles, and they will listen!” | DA1907 28 Derfor være det eder vitterligt, at denne Guds Frelse er sendt til Hedningerne; de skulle også høre.” |
| BSB | DA1907 29 [Og da han havde sagt dette, gik Jøderne bort, og der var stor Trætte imellem dem indbyrdes.]* { [*Verset mangler i de vigtigste Håndskrifter.] } |
| BSB 30 Paul stayed there two full years in his own rented house, welcoming all who came to visit him. | DA1907 30 Men han blev hele to År i sit lejede Herberge og modtog alle, som kom til ham, |
| BSB 31 Boldly and freely he proclaimed the kingdom of God and taught about the Lord Jesus Christ. | DA1907 31 idet han prædikede Guds Rige og lærte om den Herre Jesus med al Frimodighed, uhindret. |
Questions about Acts 28? Ask — answers come only from the text, with every claim marked.