Acts 5
| Berean Standard Bible tier 2 | Danish New Testament 1907 tier 2 |
|---|---|
| BSB 1 Now a man named Ananias, together with his wife Sapphira, also sold a piece of property. | DA1907 1 Men en Mand, ved Navn Ananias, tillige med Safira, hans Hustru, solgte en Ejendom |
| BSB 2 With his wife’s full knowledge, he kept back some of the proceeds for himself, but brought a portion and laid it at the apostles’ feet. | DA1907 2 og stak med sin Hustrus Vidende noget af Værdien til Side og bragte en Del deraf og lagde den for Apostlenes Fødder. |
| BSB 3 Then Peter said, “Ananias, how is it that Satan has filled your heart to lie to the Holy Spirit and withhold some of the proceeds from the land? | DA1907 3 Men Peter sagde: “Ananias! hvorfor har Satan fyldt dit Hjerte, så du har løjet imod den Helligånd og stukket noget til Side af Summen for Jordstykket? |
| BSB 4 Did it not belong to you before it was sold? And after it was sold, was it not at your disposal? How could you conceive such a deed in your heart? You have not lied to men, but to God!” | DA1907 4 Var det ikke dit, så længe du ejede det, og stod ikke det, som det blev solgt for, til din Rådighed? Hvorfor har du dog sat dig denne Gerning for i dit Hjerte? Du har ikke løjet for Mennesker, men for Gud.” |
| BSB 5 On hearing these words, Ananias fell down and died. And great fear came over all who heard what had happened. | DA1907 5 Men da Ananias hørte disse Ord, faldt han om og udåndede. Og der kom stor Frygt over alle, som hørte det. |
| BSB 6 Then the young men stepped forward, wrapped up his body, and carried him out and buried him. | DA1907 6 Men de unge Mænd stode op og lagde ham til Rette og bare ham ud og begravede ham. |
| BSB 7 About three hours later his wife also came in, unaware of what had happened. | DA1907 7 Men det skete omtrent tre Timer derefter, da kom hans Hustru ind uden at vide, hvad der var sket. |
| BSB 8 “Tell me,” said Peter, “is this the price you and your husband got for the land?” “Yes,” she answered, “that is the price.” | DA1907 8 Da sagde Peter til hende: “Sig mig, om I solgte Jordstykket til den Pris?” Og hun sagde: “Ja, til den Pris.” |
| BSB 9 “How could you agree to test the Spirit of the Lord?” Peter replied. “Look, the feet of the men who buried your husband are at the door, and they will carry you out also.” | DA1907 9 Men Peter sagde til hende: “Hvorfor ere I dog blevne enige om at friste Herrens Ånd? Se, deres Fødder, som have begravet din Mand, ere for Døren, og de skulle bære dig ud.” |
| BSB 10 At that instant she fell down at his feet and died. Then the young men came in and, finding her dead, carried her out and buried her beside her husband. | DA1907 10 Men hun faldt straks om for hans Fødder og udåndede. Men da de unge Mænd kom ind, fandt de hende død, og de bare hende ud og begravede hende hos hendes Mand. |
| BSB 11 And great fear came over the whole church and all who heard about these events. | DA1907 11 Og stor Frygt kom over hele Menigheden og over alle, som hørte dette. |
| BSB 12 The apostles performed many signs and wonders among the people, and with one accord the believers gathered together in Solomon’s Colonnade. | DA1907 12 Men ved Apostlenes Hænder skete der mange Tegn og Undere iblandt Folket; og de vare alle endrægtigt sammen i Salomons Søjlegang. |
| BSB 13 Although the people regarded them highly, no one else dared to join them. | DA1907 13 Men af de andre turde ingen holde sig til dem; dog priste Folket dem højt, |
| BSB 14 Yet more and more believers were brought to the Lord—large numbers of both men and women. | DA1907 14 og der føjedes stedse flere troende til Herren, Skarer både af Mænd og Kvinder, |
| BSB 15 As a result, people brought the sick into the streets and laid them on cots and mats, so that at least Peter’s shadow might fall on some of them as he passed by. | DA1907 15 så at de endogså bare de syge ud på Gaderne og lagde dem på Senge og Løjbænke, for at når Peter kom, endog blot hans Skygge kunde overskygge nogen af dem. |
| BSB 16 Crowds also gathered from the towns around Jerusalem, bringing the sick and those tormented by unclean spirits, and all of them were healed. | DA1907 16 Ja, selv fra Byerne i Jerusalems Omegn strømmede Mængden sammen og bragte syge og sådanne, som vare plagede af urene Ånder, og de bleve alle helbredte. |
| BSB 17 Then the high priest and all his associates, who belonged to the party of the Sadducees, were filled with jealousy. They went out | DA1907 17 Men Ypperstepræsten stod op samt alle de, som holdt med ham, nemlig Saddukæernes Parti, og de bleve fulde af Nidkærhed. |
| BSB 18 and arrested the apostles and put them in the public jail. | DA1907 18 Og de lagde Hånd på Apostlene og satte dem i offentlig Forvaring. |
| BSB 19 But during the night an angel of the Lord opened the doors of the jail and brought them out, saying, | DA1907 19 Men en Herrens Engel åbnede Fængselets Døre om Natten og førte dem ud og sagde: |
| BSB 20 “Go, stand in the temple courts and tell the people the full message of this new life.” | DA1907 20 “Går hen og træder frem og taler i Helligdommen alle disse Livets Ord for Folket!” |
| BSB 21 At daybreak the apostles entered the temple courts as they had been told and began to teach the people. When the high priest and his associates arrived, they convened the Sanhedrin—the full assembly of the elders of Israel—and sent to the jail for the apostles. | DA1907 21 Men da de havde hørt dette, gik de ved Daggry ind i Helligdommen og lærte. Men Ypperstepræsten og de, som holdt med ham, kom og sammenkaldte Rådet og alle Israels Børns Ældste og sendte Bud til Fængselet, at de skulde føres frem. |
| BSB 22 But on arriving at the jail, the officers did not find them there. So they returned with the report: | DA1907 22 Men da Tjenerne kom derhen, fandt de dem ikke i Fængselet; og de kom tilbage og meldte det og sagde: |
| BSB 23 “We found the jail securely locked, with the guards posted at the doors; but when we opened them, we found no one inside.” | DA1907 23 “Fængselet fandt vi tillukket helt forsvarligt, og Vogterne stående ved Dørene; men da vi lukkede op, fandt vi ingen derinde.” |
| BSB 24 When the captain of the temple guard and the chief priests heard this account, they were perplexed as to what was happening. | DA1907 24 Men da Høvedsmanden for Helligdommen og Ypperstepræsterne hørte disse Ord, bleve de tvivlrådige om dem, hvad dette skulde blive til. |
| BSB 25 Then someone came in and announced, “Look, the men you put in jail are standing in the temple courts teaching the people!” | DA1907 25 Men der kom en og meldte dem: “Se, de Mænd, som I satte i Fængselet, stå i Helligdommen og lære Folket.” |
| BSB 26 At that point, the captain went with the officers and brought the apostles—but not by force, for fear the people would stone them. | DA1907 26 Da gik Høvedsmanden hen med Tjenerne og hentede dem, dog ikke med Magt; thi de frygtede for Folket, at de skulde blive stenede. |
| BSB 27 They brought them in and made them stand before the Sanhedrin, where the high priest interrogated them. | DA1907 27 Men da de havde hentet dem, stillede de dem for Rådet; og Ypperstepræsten spurgte dem og sagde: |
| BSB 28 “We gave you strict orders not to teach in this name,” he said. “Yet you have filled Jerusalem with your teaching and are determined to make us responsible for this man’s blood.” | DA1907 28 “Vi bøde eder alvorligt, at I ikke måtte lære i dette Navn, og se, I have fyldt Jerusalem med eders Lære, og I ville bringe dette Menneskes Blod over os!” |
| BSB 29 But Peter and the other apostles replied, “We must obey God rather than men. | DA1907 29 Men Peter og Apostlene svarede og sagde: “Man bør adlyde Gud mere end Mennesker. |
| BSB 30 The God of our fathers raised up Jesus, whom you had killed by hanging Him on a tree. | DA1907 30 Vore Fædres Gud oprejste Jesus, hvem I hængte på et Træ og sloge ihjel. |
| BSB 31 God exalted Him to His right hand as Prince and Savior, in order to grant repentance and forgiveness of sins to Israel. | DA1907 31 Ham har Gud ved sin højre Hånd ophøjet til en Fyrste og Frelser for at give Israel Omvendelse og Syndernes Forladelse. |
| BSB 32 We are witnesses of these things, and so is the Holy Spirit, whom God has given to those who obey Him.” | DA1907 32 Og vi ere hans Vidner om disse Ting, ligesom også den Helligånd, som Gud har givet dem, der adlyde ham.” |
| BSB 33 When the Council members heard this, they were enraged, and they resolved to put the apostles to death. | DA1907 33 Men da de hørte dette, skar det dem i Hjertet, og de rådsloge om at slå dem ihjel. |
| BSB 34 But a Pharisee named Gamaliel, a teacher of the law who was honored by all the people, stood up in the Sanhedrin and ordered that the men be put outside for a short time. | DA1907 34 Men der rejste sig i Rådet en Farisæer ved Navn Gamaliel, en Lovlærer, højt agtet af hele Folket, og han bød, at de skulde lade Mændene træde lidt udenfor. |
| BSB 35 “Men of Israel,” he said, “consider carefully what you are about to do to these men. | DA1907 35 Og han sagde til dem: “I israelitiske Mænd! ser eder vel for, hvad I gøre med disse Mennesker. |
| BSB 36 Some time ago Theudas rose up, claiming to be somebody, and about four hundred men joined him. He was killed, all his followers were dispersed, and it all came to nothing. | DA1907 36 Thi for nogen Tid siden fremstod Theudas, som udgav sig selv for at være noget, og et Antal af omtrent fire Hundrede Mænd sluttede sig til ham; han blev slået ihjel, og alle de, som adløde ham, adsplittedes og bleve til intet. |
| BSB 37 After him, Judas the Galilean appeared in the days of the census and drew away people after him. He too perished, and all his followers were scattered. | DA1907 37 Efter ham fremstod Judas Galilæeren i Skatteindskrivningens Dage og fik en Flok Mennesker til at følge sig. Også han omkom, og alle de, som adløde ham, bleve adspredte. |
| BSB 38 So in the present case I advise you: Leave these men alone. Let them go! For if their purpose or endeavor is of human origin, it will fail. | DA1907 38 Og nu siger jeg eder: Holder eder fra disse Mennesker, og lader dem fare; thi dersom dette Råd eller dette Værk er af Mennesker, bliver det til intet; |
| BSB 39 But if it is from God, you will not be able to stop them. You may even find yourselves fighting against God.” | DA1907 39 men er det af Gud, kunne I ikke gøre dem til intet. Lader eder dog ikke findes som de, der endog ville stride mod Gud!” |
| BSB 40 At this, they yielded to Gamaliel. They called the apostles in and had them flogged. Then they ordered them not to speak in the name of Jesus, and released them. | DA1907 40 Og de adløde ham; og de kaldte Apostlene frem og lode dem piske og forbøde dem at tale i Jesu Navn og løslode dem. |
| BSB 41 The apostles left the Sanhedrin, rejoicing that they had been counted worthy of suffering disgrace for the Name. | DA1907 41 Så gik de da glade bort fra Rådets Åsyn, fordi de vare blevne agtede værdige til at vanæres for hans Navns Skyld. |
| BSB 42 Every day, in the temple courts and from house to house, they did not stop teaching and proclaiming the good news that Jesus is the Christ. | DA1907 42 Og de holdt ikke op med hver Dag at lære i Helligdommen og i Husene og at forkynde Evangeliet om Kristus Jesus. |
Questions about Acts 5? Ask — answers come only from the text, with every claim marked.