Luke 16
| Berean Standard Bible tier 2 | Danish New Testament 1907 tier 2 |
|---|---|
| BSB 1 Jesus also said to His disciples, “There was a rich man whose manager was accused of wasting his possessions. | DA1907 1 Men han sagde også til Disciplene: “Der var en rig Mand, som havde en Husholder, og denne blev angiven for ham som en, der ødte hans Ejendom. |
| BSB 2 So he called him in to ask, ‘What is this I hear about you? Turn in an account of your management, for you cannot be manager any longer.’ | DA1907 2 Og han lod ham kalde og sagde til ham: Hvad er dette, jeg hører om dig? Aflæg Regnskabet for din Husholdning; thi du kan ikke længer være Husholder. |
| BSB 3 The manager said to himself, ‘What shall I do, now that my master is taking away my position? I am too weak to dig and too ashamed to beg. | DA1907 3 Men Husholderen sagde ved sig selv: Hvad skal jeg gøre, efterdi min Herre tager Husholdningen fra mig? Jeg formår ikke at Grave, jeg skammer mig ved at tigge. |
| BSB 4 I know what I will do so that after my removal from management, people will welcome me into their homes.’ | DA1907 4 Nu ved jeg, hvad jeg vil gøre, for at de skulle modtage mig i deres Huse, når jeg bliver sat fra Husholdningen. |
| BSB 5 And he called in each one of his master’s debtors. ‘How much do you owe my master?’ he asked the first. | DA1907 5 Og han kaldte hver enkelt af sin Herres Skyldnere til sig og sagde til den første: Hvor meget er du min Herre skyldig? |
| BSB 6 ‘A hundred measures of olive oil,’ he answered. ‘Take your bill,’ said the manager, ‘sit down quickly, and write fifty.’ | DA1907 6 Men han sagde: Hundrede Fade Olie. Og han sagde til ham: Tag dit Skyldbrev, og sæt dig hurtig ned og skriv halvtredsindstyve! |
| BSB 7 Then he asked another, ‘And how much do you owe?’ ‘A hundred measures of wheat,’ he replied. ‘Take your bill and write eighty,’ he told him. | DA1907 7 Derefter sagde han til en anden: Men du, hvor meget er du skyldig? Men han sagde: Hundrede Mål Hvede. Han siger til ham: Tag dit Skyldbrev og skriv firsindstyve! |
| BSB 8 The master commended the dishonest manager because he had acted shrewdly. For the sons of this age are more shrewd in dealing with their own kind than are the sons of light. | DA1907 8 Og Herren roste den uretfærdige Husholder, fordi han havde handlet klogelig; thi denne Verdens Børn ere klogere end Lysets Børn imod deres egen Slægt. |
| BSB 9 I tell you, use worldly wealth to make friends for yourselves so that when it is gone, they will welcome you into eternal dwellings. | DA1907 9 Og jeg siger eder: Gører eder Venner ved Uretfærdighedens Mammon*, for at de, når det er forbi med den, må modtage eder i de evige Boliger. { [*d. e. Rigdom. 1 Tim. 6, 17 flg.] } |
| BSB 10 Whoever is faithful with very little will also be faithful with much, and whoever is dishonest with very little will also be dishonest with much. | DA1907 10 Den, som er tro i det mindste, er også tro i meget, og den, som er uretfærdig i det mindste, er også uretfærdig i meget. |
| BSB 11 So if you have not been faithful with worldly wealth, who will entrust you with true riches? | DA1907 11 Dersom I da ikke have været tro i den uretfærdige Mammon, hvem vil da betro eder den sande? |
| BSB 12 And if you have not been faithful with the belongings of another, who will give you belongings of your own? | DA1907 12 Og dersom I ikke have været tro i det, som andre eje, hvem vil da give eder noget selv at eje? |
| BSB 13 No servant can serve two masters. Either he will hate the one and love the other, or he will be devoted to the one and despise the other. You cannot serve both God and money.” | DA1907 13 Ingen Tjener kan tjene to Herrer; thi han vil enten hade den ene og elske den anden, eller holde sig til den ene og ringeagte den anden; I kunne ikke tjene Gud og Mammon.” |
| BSB 14 The Pharisees, who were lovers of money, heard all of this and were scoffing at Jesus. | DA1907 14 Men alt dette hørte Farisæerne, som vare pengegerrige, og de spottede ham. |
| BSB 15 So He said to them, “You are the ones who justify yourselves before men, but God knows your hearts. For what is prized among men is detestable before God. | DA1907 15 Og han sagde til dem: “I ere de, som gøre eder selv retfærdige for Menneskene; men Gud kender eders Hjerter; thi det, som er højt iblandt Mennesker, er en Vederstyggelighed for Gud. |
| BSB 16 The Law and the Prophets were proclaimed until John. Since that time, the gospel of the kingdom of God is being preached, and everyone is forcing his way into it. | DA1907 16 Loven og Profeterne vare indtil Johannes; fra den Tid forkyndes Evangeliet om Guds Rige, og enhver trænger derind med Vold. |
| BSB 17 But it is easier for heaven and earth to pass away than for a single stroke of a pen to drop out of the Law. | DA1907 17 Men det er lettere, at Himmelen og Jorden forgå, end at en Tøddel af Loven bortfalder. |
| BSB 18 Anyone who divorces his wife and marries another woman commits adultery, and he who marries a divorced woman commits adultery. | DA1907 18 Hver, som skiller sig fra sin Hustru og tager en anden til Ægte, bedriver Hor; og hver, som tager til Ægte en Kvinde, der er skilt fra sin Mand, bedriver Hor. |
| BSB 19 Now there was a rich man dressed in purple and fine linen, who lived each day in joyous splendor. | DA1907 19 Men der var en rig Mand, og han klædte sig i Purpur og kostbart Linned og levede hver Dag i Fryd og Herlighed. |
| BSB 20 And a beggar named Lazarus lay at his gate, covered with sores | DA1907 20 Men en fattig ved Navn Lazarus var lagt ved hans Port, fuld af Sår. |
| BSB 21 and longing to be fed with the crumbs that fell from the rich man’s table. Even the dogs came and licked his sores. | DA1907 21 Og han attråede at mættes af det, som faldt fra den Riges Bord; men også Hundene kom og slikkede hans Sår. |
| BSB 22 One day the beggar died and was carried by the angels to Abraham’s side. And the rich man also died and was buried. | DA1907 22 Men det skete, at den fattige døde, og at han blev henbåren af Englene i Abrahams Skød; men den rige døde også og blev begravet. |
| BSB 23 In Hades, where he was in torment, he looked up and saw Abraham from afar, with Lazarus by his side. | DA1907 23 Og da han slog sine Øjne op i Dødsriget, hvor han var i Pine, ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans Skød. |
| BSB 24 So he cried out, ‘Father Abraham, have mercy on me and send Lazarus to dip the tip of his finger in water and cool my tongue. For I am in agony in this fire.’ | DA1907 24 Og han råbte og sagde: Fader Abraham! forbarm dig over mig, og send Lazarus, for at han kan dyppe det yderste af sin Finger i Vand og læske min Tunge; thi jeg pines svarlig i denne Lue. |
| BSB 25 But Abraham answered, ‘Child, remember that during your lifetime you received your good things, while Lazarus received bad things. But now he is comforted here, while you are in agony. | DA1907 25 Men Abraham sagde: Barn! kom i Hu, at du har fået dit gode i din Livstid, og Lazarus ligeså det onde; men nu trøstes han her, og du pines. |
| BSB 26 And besides all this, a great chasm has been fixed between us and you, so that even those who wish cannot cross from here to you, nor can anyone cross from there to us.’ | DA1907 26 Og foruden alt dette er der fæstet et stort Svælg imellem os og eder, for at de, som ville fare herfra over til eder, ikke skulle kunne det, og de ikke heller skulle fare derfra over til os. |
| BSB 27 ‘Then I beg you, father,’ he said, ‘send Lazarus to my father’s house, | DA1907 27 Men han sagde: Så beder jeg dig, Fader! at du vil sende ham til min Faders Hus - |
| BSB 28 for I have five brothers. Let him warn them, so that they will not also end up in this place of torment.’ | DA1907 28 thi jeg har fem Brødre for at han kan vidne for dem, for at ikke også de skulle komme i dette Pinested. |
| BSB 29 But Abraham replied, ‘They have Moses and the Prophets; let your brothers listen to them.’ | DA1907 29 Men Abraham siger til ham: De have Moses og Profeterne, lad dem høre dem! |
| BSB 30 ‘No, father Abraham,’ he said, ‘but if someone is sent to them from the dead, they will repent.’ | DA1907 30 Men han sagde: Nej, Fader Abraham! men dersom nogen fra de døde kommer til dem, ville de omvende sig. |
| BSB 31 Then Abraham said to him, ‘If they do not listen to Moses and the Prophets, they will not be persuaded even if someone rises from the dead.’” | DA1907 31 Men han sagde til ham: Høre de ikke Moses og Profeterne, da lade de sig heller ikke overbevise, om nogen opstår fra de døde.” |
Questions about Luke 16? Ask — answers come only from the text, with every claim marked.