Romans 9

Berean Standard Bible tier 2Danish New Testament 1907 tier 2
BSB

1 I speak the truth in Christ; I am not lying, as confirmed by my conscience in the Holy Spirit.

DA1907

1 Sandhed siger jeg i Kristus, jeg lyver ikke, min Samvittighed vidner med mig i den Helligånd,

BSB

2 I have deep sorrow and unceasing anguish in my heart.

DA1907

2 at jeg har en stor Sorg og en uafladelig Kummer i mit Hjerte.

BSB

3 For I could wish that I myself were cursed and cut off from Christ for the sake of my brothers, my own flesh and blood,

DA1907

3 Thi jeg kunde ønske selv at være bandlyst fra Kristus til Bedste for mine Brødre, mine Frænder efter Kødet,

BSB

4 the people of Israel. Theirs is the adoption as sons; theirs the divine glory and the covenants; theirs the giving of the law, the temple worship, and the promises.

DA1907

4 de, som jo ere Israelitter, hvem Sønneudkårelsen og Herligheden og Pagterne og Lovgivningen og Gudstjenesten og Forjættelserne tilhøre,

BSB

5 Theirs are the patriarchs, and from them proceeds the human descent of Christ, who is God over all, forever worthy of praise! Amen.

DA1907

5 hvem Fædrene tilhøre, og af hvem Kristus er efter Kødet, han, som er Gud over alle Ting, højlovet i Evighed! Amen.

BSB

6 It is not as though God’s word has failed. For not all who are descended from Israel are Israel.

DA1907

6 Ikke dog som om Guds Ord har glippet; thi ikke alle, som stamme fra Israel, ere Israel;

BSB

7 Nor because they are Abraham’s descendants are they all his children. On the contrary, “Through Isaac your offspring will be reckoned.”

DA1907

7 ej, heller ere alle Børn, fordi de ere Abrahams Sæd, men: “I Isak skal en Sæd få Navn efter dig.”

BSB

8 So it is not the children of the flesh who are God’s children, but it is the children of the promise who are regarded as offspring.

DA1907

8 Det vil sige: Ikke Kødets Børn ere Guds Børn, men Forjættelsens Børn regnes for Sæd.

BSB

9 For this is what the promise stated: “At the appointed time I will return, and Sarah will have a son.”

DA1907

9 Thi et Forjættelsesord er dette: “Ved denne Tid vil jeg komme, så skal Sara have en Søn.”

BSB

10 Not only that, but Rebecca’s children were conceived by one man, our father Isaac.

DA1907

10 Men således skete det ikke alene dengang, men også med Rebekka, da hun var frugtsommelig ved én, Isak, vor Fader.

BSB

11 Yet before the twins were born or had done anything good or bad, in order that God’s plan of election might stand,

DA1907

11 Thi da de endnu ikke vare fødte og ikke havde gjort noget godt eller ondt, blev der, for at Guds Udvælgelses Beslutning skulde stå fast, ikke i Kraft af Gerninger, men i Kraft af ham, der kalder,

BSB

12 not by works but by Him who calls, she was told, “The older will serve the younger.”

DA1907

12 sagt til hende: “Den ældste skal tjene den yngste,”

BSB

13 So it is written: “Jacob I loved, but Esau I hated.”

DA1907

13 som der er skrevet: “Jakob elskede jeg, men Esau hadede jeg.”

BSB

14 What then shall we say? Is God unjust? Certainly not!

DA1907

14 Hvad skulle vi da sige? mon der er Uretfærdighed hos Gud? Det være langt fra!

BSB

15 For He says to Moses: “I will have mercy on whom I have mercy, and I will have compassion on whom I have compassion.”

DA1907

15 Thi han siger til Moses: “Jeg vil være barmhjertig imod den, hvem jeg er barmhjertig imod, og forbarme mig over den, hvem jeg forbarmer mig over.”

BSB

16 So then, it does not depend on man’s desire or effort, but on God’s mercy.

DA1907

16 Altså står det ikke til den, som vil, ej heller til den, som løber, men til Gud, som er barmhjertig.

BSB

17 For the Scripture says to Pharaoh: “I raised you up for this very purpose, that I might display My power in you, and that My name might be proclaimed in all the earth.”

DA1907

17 Thi Skriften siger til Farao: “Netop derfor lod jeg dig fremstå, for at jeg kunde vise min Magt på dig, og for at mit Navn skulde forkyndes på hele Jorden.”

BSB

18 Therefore God has mercy on whom He wants to have mercy, and He hardens whom He wants to harden.

DA1907

18 Så forbarmer han sig da over den, som han vil, men forhærder den, som han vil.

BSB

19 One of you will say to me, “Then why does God still find fault? For who can resist His will?”

DA1907

19 Du vil nu sige til mig: Hvad klager han da over endnu? thi hvem står hans Villie imod?

BSB

20 But who are you, O man, to talk back to God? Shall what is formed say to Him who formed it, “Why did You make me like this?”

DA1907

20 Ja, men, hvem er dog du, o Menneske! som går i Rette med Gud? mon noget, som blev dannet, kan sige til den, som dannede det: Hvorfor gjorde du mig således?

BSB

21 Does not the potter have the right to make from the same lump of clay one vessel for special occasions and another for common use?

DA1907

21 Eller har Pottemageren ikke Rådighed over Leret til af den samme Masse at gøre et Kar til Ære, et andet til Vanære?

BSB

22 What if God, intending to show His wrath and make His power known, bore with great patience the vessels of His wrath, prepared for destruction?

DA1907

22 Men hvad om nu Gud, skønt han vilde vise sin Vrede og kundgøre sin Magt, dog med stor Langmodighed tålte Vredes-Kar, som vare beredte til Fortabelse,

BSB

23 What if He did this to make the riches of His glory known to the vessels of His mercy, whom He prepared in advance for glory—

DA1907

23 også for at kundgøre sin Herligheds Rigdom over Barmhjertigheds-Kar, som han forud havde beredt til Herlighed?

BSB

24 including us, whom He has called not only from the Jews, but also from the Gentiles?

DA1907

24 Og hertil kaldte han også os, ikke alene af Jøder, men også af Hedninger,

BSB

25 As He says in Hosea: “I will call them ‘My People’ who are not My people, and I will call her ‘My Beloved’ who is not My beloved,”

DA1907

25 som han også siger hos Hoseas: “Det, som ikke var mit Folk, vil jeg kalde mit Folk, og hende, som ikke var den elskede; den elskede;

BSB

26 and, “It will happen that in the very place where it was said to them, ‘You are not My people,’ they will be called ‘sons of the living God.’”

DA1907

26 og det skal ske, at på det Sted, hvor der blev sagt til dem: I ere ikke mit Folk, der skulle de kaldes den levende Guds Børn.”

BSB

27 Isaiah cries out concerning Israel: “Though the number of the Israelites is like the sand of the sea, only the remnant will be saved.

DA1907

27 Men Esajas udråber over Israel: “Om end Israels Børns Tal var som Havets Sand, så skal kun Levningen frelses.

BSB

28 For the Lord will carry out His sentence on the earth thoroughly and decisively.”

DA1907

28 Thi idet Herren opgør Regnskab og afslutter det i Hast, vil han fuldbyrde det på Jorden.”

BSB

29 It is just as Isaiah foretold: “Unless the Lord of Hosts had left us descendants, we would have become like Sodom, we would have resembled Gomorrah.”

DA1907

29 Og som Esajas forud har sagt: “Dersom den Herre Zebaoth ikke havde levnet os en Sæd, da vare vi blevne som Sodoma og gjorte lige med Gomorra.”

BSB

30 What then will we say? That the Gentiles, who did not pursue righteousness, have obtained it, a righteousness that is by faith;

DA1907

30 Hvad skulle vi da sige? At Hedninger, som ikke jagede efter Retfærdighed, fik Retfærdighed; nemlig Retfærdigheden af Tro;

BSB

31 but Israel, who pursued a law of righteousness, has not attained it.

DA1907

31 men Israel, som jagede efter en Retfærdigheds Lov, nåede ikke til en sådan Lov.

BSB

32 Why not? Because their pursuit was not by faith, but as if it were by works. They stumbled over the stumbling stone,

DA1907

32 Hvorfor? fordi de ikke søgte den af Tro, men som* af Gerninger. De stødte an på Anstødsstenen, { [*d. e. som om den kunde fås af Gerninger.] }

BSB

33 as it is written: “See, I lay in Zion a stone of stumbling and a rock of offense; and the one who believes in Him will never be put to shame.”

DA1907

33 som der er skrevet: “Se, jeg sætter i Zion en Anstødssten og en Forargelses Klippe; og den, som tror på ham, skal ikke blive til Skamme.”

Questions about Romans 9? Ask — answers come only from the text, with every claim marked.