1 Corinthians 13

1 If I speak in the tongues of men and of angels, but have not love, I am only a ringing gong or a clanging cymbal.

1 Taler jeg med Menneskers og Engles Tunger, men ikke har Kærlighed, da er jeg bleven et lydende Malm eller en klingende Bjælde.

2 If I have the gift of prophecy and can fathom all mysteries and all knowledge, and if I have absolute faith so as to move mountains, but have not love, I am nothing.

2 Og har jeg profetisk Gave og kender alle Hemmelighederne og al Kundskaben, og har jeg al Troen, så at jeg kan flytte Bjerge, men ikke har Kærlighed, da er jeg intet.

3 If I give all I possess to the poor and exult in the surrender of my body, but have not love, I gain nothing.

3 Og uddeler jeg alt, hvad jeg ejer, til de fattige og giver mit Legeme hen til at brændes, men ikke har Kærlighed, da gavner det mig intet.

4 Love is patient, love is kind. It does not envy, it does not boast, it is not proud.

4 Kærligheden er langmodig, er velvillig; Kærligheden bærer ikke Nid; Kærligheden praler ikke, opblæses ikke,

5 It is not rude, it is not self-seeking, it is not easily angered, it keeps no account of wrongs.

5 gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, forbitres ikke, tilregner ikke det onde;

6 Love takes no pleasure in evil, but rejoices in the truth.

6 glæder sig ikke over Uretfærdigheden, men glæder sig ved Sandheden;

7 It bears all things, believes all things, hopes all things, endures all things.

7 den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.

8 Love never fails. But where there are prophecies, they will cease; where there are tongues, they will be restrained; where there is knowledge, it will be dismissed.

8 Kærligheden bortfalder aldrig; men enten det er profetiske Gaver, de skulle forgå, eller Tungetale, den skal ophøre, eller Kundskab, den skal forgå;

9 For we know in part and we prophesy in part,

9 thi vi kende stykkevis og profetere stykkevis;

10 but when the perfect comes, the partial passes away.

10 men når det fuldkomne kommer, da skal det stykkevise forgå.

11 When I was a child, I talked like a child, I thought like a child, I reasoned like a child. When I became a man, I set aside childish ways.

11 Da jeg var Barn, talte jeg som et Barn, tænkte jeg som et Barn, dømte jeg som et Barn; efter at jeg er bleven Mand, har jeg aflagt det barnagtige.

12 Now we see but a dim reflection as in a mirror; then we shall see face to face. Now I know in part; then I shall know fully, even as I am fully known.

12 Nu se vi jo i et Spejl, i en Gåde, men da skulle vi se Ansigt til Ansigt; nu kender jeg stykkevis, men da skal jeg erkende, ligesom jeg jo blev erkendt.

13 And now these three remain: faith, hope, and love; but the greatest of these is love.

13 Så blive da Tro, Håb, Kærlighed disse tre; men størst iblandt disse er Kærligheden.