Matthew 14
| Berean Standard Bible tier 2 | Danish New Testament 1907 tier 2 |
|---|---|
| BSB 1 At that time Herod the tetrarch heard the reports about Jesus | DA1907 1 På den Tid hørte Fjerdingsfyrsten Herodes Rygtet om Jesus. |
| BSB 2 and said to his servants, “This is John the Baptist; he has risen from the dead! That is why miraculous powers are at work in him.” | DA1907 2 Og han sagde til sine Tjenere: “Det er Johannes Døberen; han er oprejst fra de døde, derfor virke Kræfterne i ham.” |
| BSB 3 Now Herod had arrested John and bound him and put him in prison on account of Herodias, his brother Philip’s wife, | DA1907 3 Thi Herodes havde grebet Johannes og bundet ham og sat ham i Fængsel for sin Broder Filips Hustru, Herodias's Skyld. |
| BSB 4 because John had been telling him, “It is not lawful for you to have her.” | DA1907 4 Johannes sagde nemlig til ham: “Det er dig ikke tilladt at have hende.” |
| BSB 5 Although Herod wanted to kill John, he was afraid of the people, because they regarded John as a prophet. | DA1907 5 Og han vilde gerne slå ham ihjel, men frygtede for Mængden, thi de holdt ham for en Profet. |
| BSB 6 On Herod’s birthday, however, the daughter of Herodias danced before them and pleased Herod | DA1907 6 Men da Herodes's Fødselsdag kom, dansede Herodias's Datter for dem; og hun behagede Herodes. |
| BSB 7 so much that he promised with an oath to give to her whatever she asked. | DA1907 7 Derfor lovede han med en Ed at give hende, hvad som helst hun begærede. |
| BSB 8 Prompted by her mother, she said, “Give me here on a platter the head of John the Baptist.” | DA1907 8 Og tilskyndet af sin Moder siger hun: “Giv mig Johannes Døberens Hoved hid på et Fad!” |
| BSB 9 The king was grieved, but because of his oaths and his guests, he ordered that her wish be granted | DA1907 9 Og Kongen blev bedrøvet; men for sine Eders og for Gæsternes Skyld befalede han, at det skulde gives hende. |
| BSB 10 and sent to have John beheaded in the prison. | DA1907 10 Og han sendte Bud og lod Johannes halshugge i Fængselet. |
| BSB 11 John’s head was brought in on a platter and presented to the girl, who carried it to her mother. | DA1907 11 Og hans Hoved blev bragt på et Fad og givet Pigen, og hun bragte det til sin Moder. |
| BSB 12 Then John’s disciples came and took his body and buried it. And they went and informed Jesus. | DA1907 12 Da kom hans Disciple og toge Liget og begravede ham, og de kom og forkyndte Jesus det. |
| BSB 13 When Jesus heard about John, He withdrew by boat privately to a solitary place. But the crowds found out about it and followed Him on foot from the towns. | DA1907 13 Og da Jesus hørte det, drog han bort derfra i et Skib til et øde Sted afsides; og da Skarerne hørte det, fulgte de ham til Fods fra Byerne. |
| BSB 14 When He stepped ashore and saw a large crowd, He had compassion on them and healed their sick. | DA1907 14 Og da han kom i Land, så han en stor Skare, og han ynkedes inderligt over dem og helbredte deres syge. |
| BSB 15 When evening came, the disciples came to Him and said, “This is a desolate place, and the hour is already late. Dismiss the crowds so they can go to the villages and buy themselves some food.” | DA1907 15 Men da det blev Aften, kom Disciplene til ham og sagde: “Stedet er øde, og Tiden er allerede forløben; lad Skarerne gå bort, for at de kunne gå hen i Landsbyerne og købe sig Mad.” |
| BSB 16 “They do not need to go away,” Jesus replied. “You give them something to eat.” | DA1907 16 Men Jesus sagde til dem: “De have ikke nødig at gå bort; giver I dem at spise!” |
| BSB 17 “We have here only five loaves of bread and two fish,” they answered. | DA1907 17 Men de sige til ham: “Vi have ikke her uden fem Brød og to Fisk.” |
| BSB 18 “Bring them here to Me,” Jesus said. | DA1907 18 Men han sagde: “Henter mig dem hid!” |
| BSB 19 And He directed the crowds to sit down on the grass. Taking the five loaves and the two fish and looking up to heaven, He spoke a blessing. Then He broke the loaves and gave them to the disciples, and the disciples gave them to the people. | DA1907 19 Og han bød Skarerne at sætte sig ned i Græsset og tog de fem Brød og de to Fisk, så op til Himmelen og velsignede; og han brød Brødene og gav Disciplene dem, og Disciplene gave dem til Skarerne. |
| BSB 20 They all ate and were satisfied, and the disciples picked up twelve basketfuls of broken pieces that were left over. | DA1907 20 Og de spiste alle og bleve mætte; og de opsamlede det, som blev tilovers af Stykkerne, tolv Kurve fulde. |
| BSB 21 About five thousand men were fed, besides women and children. | DA1907 21 Men de, som spiste, vare omtrent fem Tusinde Mænd, foruden Kvinder og Børn. |
| BSB 22 Immediately Jesus made the disciples get into the boat and go on ahead of Him to the other side, while He dismissed the crowds. | DA1907 22 Og straks nødte han sine Disciple til at gå om Bord i Skibet og i Forvejen sætte over til hin Side, medens han lod Skarerne gå bort. |
| BSB 23 After He had dismissed them, He went up on the mountain by Himself to pray. When evening came, He was there alone, | DA1907 23 Og da han havde ladet Skarerne gå bort, gik han op på Bjerget afsides for at bede. Og da det blev silde, var han der alene. |
| BSB 24 but the boat was already far from land, buffeted by the waves because the wind was against it. | DA1907 24 Men Skibet var allerede midt på Søen og led Nød af Bølgerne; thi Vinden var imod. |
| BSB 25 During the fourth watch of the night, Jesus went out to them, walking on the sea. | DA1907 25 Men i den fjerde Nattevagt kom han til dem, vandrende på Søen. |
| BSB 26 When the disciples saw Him walking on the sea, they were terrified. “It’s a ghost!” they said, and cried out in fear. | DA1907 26 Og da Disciplene så ham vandre på Søen, bleve de forfærdede og sagde: “Det er et Spøgelse;” og de skrege af Frygt. |
| BSB 27 But Jesus spoke up at once: “Take courage! It is I. Do not be afraid.” | DA1907 27 Men straks talte Jesus til dem og sagde: “Værer frimodige; det er mig, frygter ikke!” |
| BSB 28 “Lord, if it is You,” Peter replied, “command me to come to You on the water.” | DA1907 28 Men Peter svarede ham og sagde: “Herre! dersom det er dig, da byd mig at komme til dig på Vandet!” |
| BSB 29 “Come,” said Jesus. Then Peter got down out of the boat, walked on the water, and came toward Jesus. | DA1907 29 Men han sagde: “Kom!” Og Peter trådte ned fra Skibet og vandrede på Vandet for at komme til Jesus. |
| BSB 30 But when he saw the strength of the wind, he was afraid and, beginning to sink, cried out, “Lord, save me!” | DA1907 30 Men da han så det stærke Vejr, blev han bange; og da han begyndte at synke, råbte han og sagde: “Herre, frels mig!” |
| BSB 31 Immediately Jesus reached out His hand and took hold of Peter. “You of little faith,” He said, “why did you doubt?” | DA1907 31 Og straks udrakte Jesus Hånden og greb ham, og han siger til ham: “Du lidettroende, hvorfor tvivlede du?” |
| BSB 32 And when they had climbed back into the boat, the wind died down. | DA1907 32 Og da de stege op i Skibet, lagde Vinden sig. |
| BSB 33 Then those who were in the boat worshiped Him, saying, “Truly You are the Son of God!” | DA1907 33 Men de, som vare i Skibet, faldt ned for ham og sagde: “Du er sandelig Guds Søn.” |
| BSB 34 When they had crossed over, they landed at Gennesaret. | DA1907 34 Og da de vare farne over, landede de i Genezareth. |
| BSB 35 And when the men of that place recognized Jesus, they sent word to all the surrounding region. People brought all the sick to Him | DA1907 35 Og da Folkene på det Sted kendte ham, sendte de Bud til hele Egnen der omkring og bragte alle de syge til ham. |
| BSB 36 and begged Him just to let them touch the fringe of His cloak. And all who touched Him were healed. | DA1907 36 Og de bade ham, at de blot måtte røre ved Fligen af hans Klædebon; og alle de, som rørte derved, bleve helbredede. |
Questions about Matthew 14? Ask — answers come only from the text, with every claim marked.